Hjem - Lions Vejle

Menu

Ansøgning om støtte

Retningslinier for støtte fra Lions Vejle

Lions Vejle er en humanitær organisation, der yder støtte til humanitære og velgørende formål, i lokalområdet, nationalt og internationalt. Vi støtter desuden gennem fonde og projekter via Vejle Lions Fællesfond, Lions Danmark og Lions International.

Der er mulighed for at søge om donationer til velgørende formål, når der foreligger en velbegrundet beskrivelse i en ansøgning om støtte til os.
Vi støtter som udgangspunkt ikke enkeltpersoner idet dette kan få skattemæssige konsekvenser.
Driftsomkostninger, rejser eller eskurtioner der har karakter af "ferietur" kan ikke støttes.

Ved indsendelse af ansøgningen skal du samtidig give tilladelse til at vi internt i vores klub må dele, behandle og gemme dine oplysninger modtaget i ansøgningen - alt i henhold til persondataloven. Når ansøgningen er behandlet og du har modtaget vores svar på din ansøgning, sletter vi personrelaterede data i henhold til gældende lovgivning.

Alle ansøgninger skal sendes til klubbens officielle e-mail adresse: vejle ved lions prik dk.
Husk at opgive:

  • Navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse
  • Accept af at klubben internt deler ansøgningen med det formål at vurdere om ansøgningen kan støttes
  • Søger man som gruppe eller forening og har du/I søgt flere steder, skal dette oplyses med angivelse af hvor der også er søgt
  • Ansøgningsbeløb
  • En kort beskrivelse af hvad pengene skal bruges til. Vedlæg gerne et budget og en tidsplan

Bemærk: Der skal fremsendes dokumentation (kopi af kvitteringer eller lignende) til klubbens kasserer for at få udbetalt støtten.

Anvendes det fulde beløb ikke til det angivne formål skal restbeløbet returneres til Lions Vejle.
 

Følg Lions